Godt nytår

Så er det årets sidste dag og den vil jeg benytte til at ønske alle jeg kender et fantastisk nytår. 2013 har  været fuld af en masse gode og dårlige ting, samt en masse livsændrende ting og når jeg nu sidder og kigger tilbage på alt det der er sket, er det kun meget få ting jeg ville ønske jeg kunne ændre. Jeg sidder i min lejlighed sammen med min lille hund og min superdejlige kæreste som har valgt at tilbringe endnu et nytår i Danmark sammen med mig og det elsker jeg ham for. Han har virkelig været der for mig i år, på tider hvor jeg har haft brug for det. Det har mine dejlige veninder selvfølgelig også og ikke mindst min far, men det betyder bare så meget når det er ham. Det er måske kærligheden der taler, men sådan er det.
2014 kommer også til at byde på en masse ting og det er allerede startet. Super stram økonomi der får mig til at rive mig i håret og tude af frustration, er noget af det er allerede nu har sat sit præg på den første månede i det nye år. Men jeg er sikker på det bliver bedre. For 2014 er også det år hvor jeg forhåbentlig skal tilbage på arbejdsmarkedet efter at have gået hjemme i lidt mere end 3 år. Føler jeg er klar til at tage det spring, så nu må det briste eller bære.
2014 er en ny start for mange, og ikke mindst for mig. Er ikke den store fortaler for nytårs løfter, da de så nemt bliver brudt, men 1 løfte jeg vil kæmpe for at holde, er at bliver bedre til at holde kontakt til mine venner. Undskyld til dem det er gået ud over, men jeg lover at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at ændre det.
Nu vil jeg smutte i bad og gøre mig klar til i aften, som skal fejres med min bedste veninde, hendes forældre og hendes søn, samt min dejlige kæreste og vores lille hund.
Godt nytår.

Spændingen stiger...

Så er det imorgen det sker. Min dejlige kæreste kommer til Danmark og jeg kan næsten ikke vente. Har ikke set ham siden slutningen af juli, så det bliver helt vildt. Elsker ham af hele mit hjerte men må sq indrømme at det at have en kæreste langt væk er rigtig hårdt. Godt nok snakker vi sammen og skriver sammen hver dag, men det ikke at kunne dele de små glæder i livet med ham når de sker, er bare ikke sjovt.
Alligevel er det lykkedes os at holde sammen i 1½ år indtil videre og jeg er sikker på, at vi vil få mange flere år sammen. Forhåbentlig bliver de fleste af dem efter vi er flyttet sammen for ja det har der været snak om. Og skulle du være i tvivl... så bliver det mig der flyttet til Holland.
Anyways, hytten er ryddet og sengen er redt og alt er klar til hans ankomst. Kan slet ikke vente. Synes det er så meget bedre en juleaften og jeg ved min venten ikke er forgæves :)

Julen har bragt... tanker!

I overmorgen er det juleaften. December gik pludselig stærkt. Og her d. 22 sidder jeg og tænker over mange af de ting der er sket i det forgange år og for den sags skyld før det. Hvad skulle måske have været anderledes, eller bare tacklet anderledes.
Vågnede op med lyst til at skrive til min søster som har valgt at afskrive familien (dvs min far og jeg), da hun mener vi er skyld i alt det slemme i hendes liv.
Min første tanke var at skrive et pænt brev, men jo mere jeg fik tænkt desto galere blev jeg. Skal ikke udpensle alle detaljerne her, men blot nøjes med at sige jeg skriver ikke et brev til hende. Hun må rede som hun har lagt hvordan det så end er for tiden, for det der med at være der for hende 24/7 og redde hende op til flere gange fra en voldelig eksmand... hvis hun mener det er min skyld så fuck hende for nu at sige det sådan.
Tænkte også på at min dejlige kæreste snart kommer. Har ikke set ham siden juli, så det er long overdue at vi ses igen. Er primært min fejl dog. Har ikke rigtig haft de store midler at gøre godt med og med en gastric bypass hængende over hovedet, har det været svært at planlægge noget. Men nu er operationen vel overstået og jeg nærmer mig min 5. uge post-op, hvilket betyder jeg snart er tilbage til det stadie hvor jeg må alt igen, og timingen kunne så ikke have været bedre, når nu min lækre hollandske cuddlebear har taget ferie til d. 12. januar. Forhåbentligt varer det ikke alt for længe før vi ikke tænker i ferier mere, men bare kan være sammen hver dag.
Savnet er det værste ved at have en kæreste der bor så langt væk. Vi snakker sammen hver dag, enten på txt eller computer, men det er bare ikke det samme som at kunne ses og røre ved hinanden. Puh det er hårdt.
Hvad ellers... Nå ja og det vare oven i købet vigtigt.
Ved ikke hvor mange af mine venner der rent faktisk læser den her blog, men det er skrevet lige så meget for min skyld som for jeres og her er beviset.
Til alle jer der har været der for mig på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg har været på et meget mørkt sted... Tak fordi i er jer og har været der for mig, støttet mig og trøstet mig, fortalt mig når jeg var for meget eller for den sags skyld for lidt. Har mødt så mange dejlige mennesker i mit liv og nogle af jer er blevet hængende selv efter i har lært mig at kende og det er jeg glad for. Jeg ved jeg ikke altid er det nemmeste menneske at have med at gøre og jeg ved jeg ikke altid har været der så meget for jer som jeg måske burde, men forhåbentlig er 2014 det år hvor jeg kan ændre på det. Jeg elsker jer allesammen, i ved selv hvem i er. Ingen nævnt, ingen glemt,
Glædelig jul.

Rugbrød som gudespise

Nu er det officielt tirsdag, hvilket betyder det er 4 uger siden jeg fik min Gastric Bypass. Dette er en dag jeg har set frem til med stor længsel, for det betyder at jeg nu må spise normal mad. Ikke mere Skyr og tun, ikke mere røræg og andre bløde substanser... Nej nu skal der brød på bordet.
Så når jeg vågner imorgen skal jeg have et stykke rugbrød med leverpostej. Her kommer min danskhed på banen. Af alle de madvarer jeg har savnet under de her 4 uger, er det det ultimative, gudespisen.... Rugbrød med leverpostej. Savler helt ved tanken, selvom jeg er mæt af bløde kyllinge frikadeller, noget andet jeg er ved at være godt træt af.
Så imorgen... eller teknisk set senere idag... nydelse af største karat når jeg sætter bisserne i mit elskede rugbrød.

Rider ikke samme dag...

Så er det vist bevist. Jeg rider ikke samme dag som jeg sadler. Efter knapt 1 år kommer næste blogindlæg... dam dam dam!! Hvor er det spændende... eller måske ikke. Nu er det jo snart jul og som enlig uden børn og med en familie (det jeg har tilbage) der ikke holder jul, har jeg igen i år måtte fedte mig ind et eller andet sted. Ikke at der plejer være de store problemer, da folk gerne kommer og spørger fordi de synes det er synd jeg skal sidde alene i julen. Så vi gentager succesen fra sidste år. Pyjamas jul hos min dejlige veninde i det nordsjællandske. Det glæder jeg mig til. Det eneste der ærger mig lidt, er at jeg ikke har råd til gaver til dem. Og ærger er nok ikke det rigtige ord at bruge, for det føles virkelig trist og nederen agtigt da de har købt gave til mig. (fik den på forskud, så superlækker Kenwood køkkenmaskine. Brugt, men ikke ret meget og jeg elsker den).
Så hvad gør en klog? Ja det ved jeg ikke for er sq ikke ret klog på det område. Havde overvejet et hjemmelavet gavekort med lovning om biftur og slik engang i det nye år, men virker måske også lidt tamt. Så nu sidder jeg her 8 dage før jul og tænker så det knager... og bliver stadig ikke klogere. Men jeg må tænke lidt hårdere og se om jeg kan komme op med noget. Damn det er bare ikke toppen at være på kontanthjælp og have så mange ekstra regninger man ikke kan leve og må snyde børn for julegaver. Ikke cool. Nå men er ude igen for jobcenteret har bud efter mig...

Første blog

Puha er helt ny i den her verden, men besluttede mig efter lang tids overvejen alligevel at give mig i kast med det. Om det så er noget for mig vil tiden vise.
Hvad skal min blog så handle om... Tja det var et godt spørgsmål, men planen var lidt at skrive om de ting der rører sig i mit liv og omkring mig. For eksempel har jeg tænkt mig at skrive lidt om hvordan der er at have en kæreste i udlandet og hvor svært det er at savne den man elsker hele tiden, men hvordan vi alligevel får tingene til at fungere.
Havde også tænkt mig at skrive lidt om hvad mine holdninger og synspunkter er til forskellige ting der rører sig i samfundet men nu må vi se.
Her er ihverftfald en start på det jeg håber bliver en god blog.